Salg

Fermenteret honning.

 

Fra fiasko til succes!

Forrige vinter begyndte noget af min honning at danne luftbobler og en del skum på overfladen. Den var gået i gæring, fordi sukkerprocenten var for lav og vandprocenten for høj!!! Det var ærgerligt. Men lidt af honningen var ganske vist hentet i staderne om eftermiddagen, hvor bierne ikke havde inddampet honningen tilstrækkeligt. Havde jeg brugt et refraktometer og tjekket vandprocenten, havde jeg kunnet lade vandet dampe af eller blandet mig ud af problemet.

 

Tiden gik og jeg åbnede en aften for et glas og mærkede duften. Jeg kunne godt nok mærke lugten af gær, men der var også andre toner, som er lidt vanskelige at beskrive:

Der var dømt mjød.

-men der er også andre muligheder: dressing til salater, glasering af kød og grøntsager, – ja også på brød med lidt god ost.

 

Min genbo blev den første testfamilie, og det faldt i god jord med yderlig efterspørgsel! Jeg fik den gode ide at kontakte et par førende restauranter her på Sydsjælland for at høre, om der var interesse for biernes produkter, honning, voks og fermenteret (gæret) honning. Det ene sted var meget interesseret i uvalset voks. Anderledes var interessen for fermenteret honning, for det fremstillede de begge selv i forvejen. Det ene sted brugte kokkene kogende vand, og det andet sted brugte de bare almindeligt vand, som de rørte i honningen. Derefter fik det lov til at passe sig selv en rum tid, mens de tilstedeværende gærceller udviklede sig i gæringsprocessen: Det kaldes med et fint ord fermentering og en delikatesse har set dagens lys.

Jeg fik ikke solgt noget til dem, men jeg blev bekræftet i, at der er et potentiale i fermenteret honning.

Det fejlslagne produkt er blevet til en succes.

Klik herunder for at se

 

 

Download (DOC, 25KB)

Download (DOC, 25KB)

 

Bifamilier sælges.

 

Top